Vi har et bryllupslokale til både store og små fester
Vi har to mindre og to større nyrenoverede selskabslokaler, og derfor kan I holde jeres bryllup hos os, uanset om I er 20 eller 200 personer. Vi står for bryllupslokale, borddækning, mad og oprydning, og I er naturligvis velkommen til selv at medbringe musik.
Hjørnestuen er egentligt et lille "forlokale", hvor der er plads til omkring 40 personer, men lokalet benyttes primært som velkomstlokale i forbindelse med salen.
Salen er vores store bryllupslokale med trægulv og højt til loftet. Lokalet kan rumme op til 200 personer ved lange borde og omkring 130 personer ved runde borde. Lokalet kan gøres mindre med et forhæng.
Blå Stue er et bryllupslokale, hvor stilen er blå, romantisk og med en klang af 1940'erne. Lokalet passer godt til 35-50 personer, men der kan være op til 60 personer.
Guldstuen er et af vores mindre selskabslokaler, og det har lysekroner og vægge beklædt med guldtapet. Her er plads til maksimalt 30 personer.
Krostuen, som går helt tilbage til år 1900, er renoveret med respekt for den gamle stil. Krostuen har borde og bænke, hvor jeres gæster kan sidde og hygge sig.
Kontakt os for at komme og se selskabslokalerne
Du er altid velkommen til at komme forbi for at se vores bryllupslokale og drøfte jeres ønsker og behov. Du kan kontakte os på telefon 75 34 81 11 eller på info@filskovkro.dk.